Nr. Løgum Seniorer på langfart

Fra mandag d. 11. maj til fredag 15. maj: 5 dages tur til Weserbergland.

Turen koster for 25 deltagere 3.020 kr. for 30 deltagere 2970 kr. Enkeltværelses gebyr 200 kr. Turen er med morgenmad, aftensmad, udflugter, musik/danseaften, entré til sejlturen og grottebesøget. Vi rejser med Bingo og Lauritzen rejser og bor på hotel Schwalenberger Malkasten i Schwalenberg. På hotellet er der egen restaurant, hyggelig krostue og terrasse. Hotellet har ingen elevator. Gangbesværede kan få værelser i stueetagen. Tilmelding senest d. 1. marts 2020.

Vi planlægger udflugter til Idylliske Hameln ved floden Weser, hvor vi hører om rottefængeren fra Hameln. Så vi tager på byrundtur i Baron von Münchhausens fødeby Bodenwerder, hvor der er tid på egen hånd inden vi kører tilbage til Schwalenberg.

I løbet af opholdet tager vi på en lille byrundtur i Schwalenberg. En aften vil der efter en hyggelig middag, være dans og musik på hotellet.

Externsteine, naturens mesterværk, som er sandstensformationer, der hæver sig 40 meter op i luften, med besøg i grotten med 1 times rundvisning på tysk. Videre til kurbyen Bad Pyrmont, som er kendt for sit smukke slot og helbredende kilder.

Höxter med de smukke bindingsværkshuse med sejltur på Weser til byen Fürstenberg.

Skriv et svar